Fysik og farver

Farver i fysikkens verden er ikke at når man blander rød og blå bliver til det lilla, osv.
Farver i fysikkens verden har noget at gøre med bølgelængder og lys, og den måde lyset rammer forskellige ting på.
En farve er en indtryk der forekommer når et bølgelængdeområde registreres af øjet. Alt efter hvilken farve det er, afhænger det af fordelingen mellem bølgelængderne .
 

I øjet har vi 3 farvefølsomme celletyper kaldet stave. Det er stort set samlet i et lille område af øjet som kaldes ”Den gule plet.” Den ene type stave ser farver med maksimal følsomhed i blå, den anden type har maksimum i grøn og den tredje type har maksimum nær rødt. Vi har desuden en anden lysfølsom celletype tappene, som ser sort-hvidt, som har maksimum følsomhed i grønblå, som er meget hurtige og mere følsomme end stavene. Det er dem vi anvender under dårlige lysforhold f.eks. om natten.

Så hvordan ser vi så andre farver såsom pink, purpur, brun osv.?

Jo ser du, disse farver fremkommer ved at de nærtliggende farveprikker får forskellige farver. Da vi ikke kan se den enkelte prik på den afstand vi ser tingene på, får de nærtliggende stave forskellige lysstyrker. Disse lysstyrker lægges sammen I nerverne fra øjet, hvilket så skaber disse “unaturlige” farver. Det med farveprikkerne kan illustreres ved en meget nem ting. Hvis du går rigtig tæt på skærmen af dit farvefjernsyn derhjemme vil du se disse små prikker som billedet er sat sammen af. Disse små prikker er I 3 “rene” farver, farver der ligger nær vores staves farvefølsomhedsmaksimum. Derfor, jo længere du så bevæger dig fra fjernsynsskærmen, jo flere forskellige farver vil du se, eftersom de små farveprikker “går i et med hinanden.”

 Fysikkens sprog contra hverdagens sprog

Fysikkens sprog er meget forskelligt fra hverdagens sprog. I fysik er der mange forskellige tegn og bogstaver der har hver sin betydning. Ligesom når vi i en bog læser ordet "sol" ved vi præcis hvad det er. Fysik virker på samme måde. Når du i en fysik bog læser tegnet " ” ved du at den betyder bølgelængde.

I fysikkens verden vil man gerne måle alting. Fx hvis jeg siger ”du er rigtig sød” vil, en fysiker sige ”hvor sød” og måle hvor sød man er (selvom det jo ikke er muligt (-; )

Her er nogle forskellige tegn indenfor fysikken:

En fysisk størrelse, for eksempel, findes ved denne formel:



I fysik er der utrolig mange forkortelser, og ofte er noget betegnet med bare ét enkelt bogstav. Her har vi samlet nogle af betegnelserne og skrevet hvad de egentlig står for.

E= Energi
T = Temperatur
t = tid
M = Masse/enhed (KG)
K = Kelvin (En temperatur enhed)
P = Power
C = Tabelværdi over et fysisk stof.

Og en trekant betyder “Delta”. Delta er græsk, og betyder “forskel”.

Dette er tegnet for, det tidligere nævnte,   .  er betegnelsen for “bølgelængde”.

Kosmologi

Kostmologi er læren om universet. Dog ikke alle de ting som er I universet, men mere om dets opbygning og udvikling. Kosmologi beskæftiger sig groft sagt med de største objekter I universet, såsom galakser, galaksehobe og superhobe.
Moderne kosmologi started I det 20. Århundrede hvor Albert Einstein kom frem med hans generelle relativitetsteori og bedre astronomiske observationer af ekstremt fjerne objekter.
Fremskridtet I det 20. Århundrede gjorde det muligt at undersøge de fjerne begivenheder, hvilket førte til formuleringen af Big Bang teorien. Big Bang modellen er den teori som langt de fleste modern kosmologer støtter. En lille gruppe forskere tror stadig på alternative forklaringer på universets udvikling, men denne gruppe mindskes fortsat grundet Big Bang modellens udførte og præcise forklaringer og observationer.
En af de mest berømte kosmologiske gåder handler om hvorfor nattehimlen er mørk, når nu der er uendelig mange stjerner til at lyse den op. Dette kalder de for Olbers paradoks, som de stadig leder efter svar på.