tirsdag den 8. maj 2012




    Energi


    Engergi kommer fra det græske εν = "i" og εργον = "arbejde" I hverdagsproget betegner vi energi legemlig og som en åndelig kraft. I fysikken ses energi som noget der udfører arbejde, eller opvarmer noget. Det kan omdannes fra en form til en anden, men kan ikke opstå ud af ingenting, eller tilintetgøres. Energi er konstant.

    Måleenheder for energi:
    Energi måles på normalvis i joule.
    En anden måleenhed for energi er kalorie. 1 kalorie er ca. 4,18 joule. 
    Elektrisk energi måles i kilowatt-timer (kWh).

  1. Der findes mange forskellige former for energi:
  2. Termisk energi, termisk energi i transit kaldes varme
  3. Kemisk energi, den slags energi hvor der frigives hvis et stof fx benzin olie
  4. Elektrisk energi
  5. Strålingsenergi, energien af elektromagnetisk stråleenergi
  6. Kerneenergi
  7. Magnetiskenergi
  8. Elastisk energi
  9. Lyd energi
  10. Mekanisk energi
  11. Lys energi

  12. Vedvarende energi som også også kaldt alternativ energi, vedvarende energi er den energi form der ikke er et begrænset antal af, det vil sige at det er de energiformer som ikke forsvinder. Eksempler på vedvarende energi: Solenergi - opsamler solens stråler og omdaner det til brugbart energi. Vindenergi - omdanner vinden til brugbart energi.

    Kernekrafverkerne udvinder energi ved spaltning, af isotoper og og tunge grundstroffer, det er mest uran og plutonium. Kernekraft kan levere et stort bidrag til energiforsyningen mange år frem i tiden. Det er dog et problem med opbevaringen af det radioaktive affald, da det endnu er uløst hvor de skal foregå.





mandag den 23. april 2012


Fysik og farver


Farver i fysikkens verden er ikke at når man blander rød og blå bliver til det lilla, osv.
Farver i fysikkens verden har noget at gøre med bølgelængder og lys, og den måde lyset rammer forskellige ting på.
En farve er en indtryk der forekommer når et bølgelængdeområde registreres af øjet. Alt efter hvilken farve det er, afhænger det af fordelingen mellem bølgelængderne .
 
I øjet har vi 3 farvefølsomme celletyper kaldet stave. Det er stort set samlet i et lille område af øjet som kaldes ”Den gule plet.” Den ene type stave ser farver med maksimal følsomhed i blå, den anden type har maksimum i grøn og den tredje type har maksimum nær rødt. Vi har desuden en anden lysfølsom celletype tappene, som ser sort-hvidt, som har maksimum følsomhed i grønblå, som er meget hurtige og mere følsomme end stavene. Det er dem vi anvender under dårlige lysforhold f.eks. om natten.
Så hvordan ser vi så andre farver såsom pink, purpur, brun osv.?
Jo ser du, disse farver fremkommer ved at de nærtliggende farveprikker får forskellige farver. Da vi ikke kan se den enkelte prik på den afstand vi ser tingene på, får de nærtliggende stave forskellige lysstyrker. Disse lysstyrker lægges sammen I nerverne fra øjet, hvilket så skaber disse “unaturlige” farver. Det med farveprikkerne kan illustreres ved en meget nem ting. Hvis du går rigtig tæt på skærmen af dit farvefjernsyn derhjemme vil du se disse små prikker som billedet er sat sammen af. Disse små prikker er I 3 “rene” farver, farver der ligger nær vores staves farvefølsomhedsmaksimum. Derfor, jo længere du så bevæger dig fra fjernsynsskærmen, jo flere forskellige farver vil du se, eftersom de små farveprikker “går i et med hinanden.”


torsdag den 19. april 2012



 Fysikkens sprog contra hverdagens sprog


Fysikkens sprog er meget forskelligt fra hverdagens sprog. I fysik er der mange forskellige tegn og bogstaver der har hver sin betydning. Ligesom når vi i en bog læser ordet "sol" ved vi præcis hvad det er. Fysik virker på samme måde. Når du i en fysik bog læser tegnet " ” ved du at den betyder bølgelængde.
I fysikkens verden vil man gerne måle alting. Fx hvis jeg siger ”du er rigtig sød” vil, en fysiker sige ”hvor sød” og måle hvor sød man er (selvom det jo ikke er muligt (-; )
Her er nogle forskellige tegn indenfor fysikken:
En fysisk størrelse, for eksempel, findes ved denne formel:



I fysik er der utrolig mange forkortelser, og ofte er noget betegnet med bare ét enkelt bogstav. Her har vi samlet nogle af betegnelserne og skrevet hvad de egentlig står for.

E= Energi
T = Temperatur
t = tid
M = Masse/enhed (KG)
K = Kelvin (En temperatur enhed)
P = Power
C = Tabelværdi over et fysisk stof.

Og en trekant betyder “Delta”. Delta er græsk, og betyder “forskel”.

Dette er tegnet for, det tidligere nævnte,   .  er betegnelsen for “bølgelængde”.

fredag den 13. april 2012

Kosmologi

Kostmologi er læren om universet. Dog ikke alle de ting som er I universet, men mere om dets opbygning og udvikling. Kosmologi beskæftiger sig groft sagt med de største objekter I universet, såsom galakser, galaksehobe og superhobe.
Moderne kosmologi started I det 20. Århundrede hvor Albert Einstein kom frem med hans generelle relativitetsteori og bedre astronomiske observationer af ekstremt fjerne objekter.
Fremskridtet I det 20. Århundrede gjorde det muligt at undersøge de fjerne begivenheder, hvilket førte til formuleringen af Big Bang teorien. Big Bang modellen er den teori som langt de fleste modern kosmologer støtter. En lille gruppe forskere tror stadig på alternative forklaringer på universets udvikling, men denne gruppe mindskes fortsat grundet Big Bang modellens udførte og præcise forklaringer og observationer.
En af de mest berømte kosmologiske gåder handler om hvorfor nattehimlen er mørk, når nu der er uendelig mange stjerner til at lyse den op. Dette kalder de for Olbers paradoks, som de stadig leder efter svar på.

fredag den 23. marts 2012


 Atomer

 

Ordet atom stammer fra det græske Atomos, hvilket betyder udelelig. Grækerne kaldte det Atomos fordi man dengang, og indtil for 150år siden, troede at atomet var udeleligt. Siden da har man fundet ud af at atomet består af endnu mindre byggesten såsom elektroner og de små partikler som danner den meget lille atomkerne.
Atomer er de mindste byggesten I molekyler. Atomer kan, I modsætning til molekylet, ikke sønderdeles.

Atomer består af en kerne. Disse kerner finder i atomets midte (centrum).
Og så er der et antal elektroner der befinder sig uden for kernen. De elektroner "sidder fast" på skallerne. Jo flere skaller der er, jo flere elektroner er der. Der må højest være et bestemt antal elektroner på hver skal. Atomkernen er opbygget af kernepartikler (neukloner). Kernepartiklerne er enten protoner eller neutroner.

Et atom består af neutroner, protoner og elektroner.
Neutroner og protoner bliver tiltrukket af hinanden. Det ved vi ikke hvorfor, det gør de bare.
I atomet er det protonerne der er "bossen". De kan sagtens skabe et atom uden at have neutroner, men for at gøre det mere stabilt, kræver det at de har neutroner. Neutronerne holder nemlig protonerne sammen, så de ikke skilles af.  Det er også protonerne der bestemmer hvilket atom der er tale om. Hvis der fx er 1 proton vil det være Hydrogen lige meget hvor mange neutroner du tilføjer.
Elektronerne i et atom sidder uden på selve kernen. De er med til også at skabe en stabilitet.
Neutroner er neutrale mens protoner har positive ladninger og elektroner har negative ladninger.
Når de positive ladninger bliver sat sammen med de negative ladninger skaber det en anden form for stabilitet, der gør at det bliver et "normalt" atom.  


3


mandag den 19. marts 2012

De 3 fysiske perioder!

Middelalder fysik:

En kendt græsk filosof var Aristoteles. For ham bestod verden af 4 elementer: vand, luft, ild og jord. Det blev bekræftet da han iagttog forbrænding af træ. Træet brændte og ilden blev til, luften ville stige opad som røg, vandet ville fordampe væk, og til sidst ville det eneste tilbage være aske i jorden. Han så jorden som alle tings ”naturlige sted” de tunge elementer som jord og vand ville søge mod jorden, hvor i mod luft og ild ville søge bort derfra. Dette kaldte han naturlige bevægelser. Himmellegemerne have en anden naturlig bevægelse, dette ser Aristoteles som et bevis på at de ikke består af ild, jord, vand og luft, men af et helt 5 element. Dette 5 element kaldte han æteren.


Klassisk fysik:
Når man snakker om klassisk fysik er Isaac Newton en der skal nævnes. Hans love om bevægelse og tyngdekraften
er de begreber der udgør vores måde at se verden på. Altså, at jorden kredser om solen, at et æble falder til jorden når det er modent osv. Det er de ting der omgiver os i vores hverdag. Hvis jeg fx skal løfte et glas op for at drikke af det, er det klassisk fysik. Alle de ting der udgør vores hverdag, er klassisk fysik.


Moderne fysik:

Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring begyndelsen af det 20. århundrede. I 1905 publicerede Einstein sin specielle relativitetsteori og, i 1916 den generelle relativitetsteori. Dette revolutionerede vores opfattelse af universet. Siden da har man forsøgt at af- eller bekræfte relativitetsteorien, men ingen af delene er lykkedes endnu. Relativitetsteoriens opfattelse af rum, tid og materie ophæver de gamle forestillinger om verdens skabelse.