Atomer

 

Ordet atom stammer fra det græske Atomos, hvilket betyder udelelig. Grækerne kaldte det Atomos fordi man dengang, og indtil for 150år siden, troede at atomet var udeleligt. Siden da har man fundet ud af at atomet består af endnu mindre byggesten såsom elektroner og de små partikler som danner den meget lille atomkerne.

Atomer er de mindste byggesten I molekyler. Atomer kan, I modsætning til molekylet, ikke sønderdeles.

Atomer består af en kerne. Disse kerner finder i atomets midte (centrum).
Og så er der et antal elektroner der befinder sig uden for kernen. De elektroner "sidder fast" på skallerne. Jo flere skaller der er, jo flere elektroner er der. Der må højest være et bestemt antal elektroner på hver skal. Atomkernen er opbygget af kernepartikler (neukloner). Kernepartiklerne er enten protoner eller neutroner.

Et atom består af neutroner, protoner og elektroner.
Neutroner og protoner bliver tiltrukket af hinanden. Det ved vi ikke hvorfor, det gør de bare.
I atomet er det protonerne der er "bossen". De kan sagtens skabe et atom uden at have neutroner, men for at gøre det mere stabilt, kræver det at de har neutroner. Neutronerne holder nemlig protonerne sammen, så de ikke skilles af.  Det er også protonerne der bestemmer hvilket atom der er tale om. Hvis der fx er 1 proton vil det være Hydrogen lige meget hvor mange neutroner du tilføjer.
Elektronerne i et atom sidder uden på selve kernen. De er med til også at skabe en stabilitet.
Neutroner er neutrale mens protoner har positive ladninger og elektroner har negative ladninger.
Når de positive ladninger bliver sat sammen med de negative ladninger skaber det en anden form for stabilitet, der gør at det bliver et "normalt" atom.  

3

De 3 fysiske perioder!

Middelalder fysik:

En kendt græsk filosof var Aristoteles. For ham bestod verden af 4 elementer: vand, luft, ild og jord. Det blev bekræftet da han iagttog forbrænding af træ. Træet brændte og ilden blev til, luften ville stige opad som røg, vandet ville fordampe væk, og til sidst ville det eneste tilbage være aske i jorden. Han så jorden som alle tings ”naturlige sted” de tunge elementer som jord og vand ville søge mod jorden, hvor i mod luft og ild ville søge bort derfra. Dette kaldte han naturlige bevægelser. Himmellegemerne have en anden naturlig bevægelse, dette ser Aristoteles som et bevis på at de ikke består af ild, jord, vand og luft, men af et helt 5 element. Dette 5 element kaldte han æteren.

Klassisk fysik:
Når man snakker om klassisk fysik er Isaac Newton en der skal nævnes. Hans love om bevægelse og tyngdekraften er de begreber der udgør vores måde at se verden på. Altså, at jorden kredser om solen, at et æble falder til jorden når det er modent osv. Det er de ting der omgiver os i vores hverdag. Hvis jeg fx skal løfte et glas op for at drikke af det, er det klassisk fysik. Alle de ting der udgør vores hverdag, er klassisk fysik.

Moderne fysik:

Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring begyndelsen af det 20. århundrede. I 1905 publicerede Einstein sin specielle relativitetsteori og, i 1916 den generelle relativitetsteori. Dette revolutionerede vores opfattelse af universet. Siden da har man forsøgt at af- eller bekræfte relativitetsteorien, men ingen af delene er lykkedes endnu. Relativitetsteoriens opfattelse af rum, tid og materie ophæver de gamle forestillinger om verdens skabelse.